En Historien fra kedsomhed eller var det kanten? Under alle omstændigheder hører denne roman til bunden inden for fantasy litteratur for børn og unge.

Så har jeg endelig taget mig sammen og er starten på en af historierne fra kanten. Om mine forventninger til denne populære serie var for høje, eller om jeg er startet et forkert sted skal jeg ikke kunne sige, men romanen var meget lang og nej, hvor jeg ind imellem kedede mig bravt.

Ret skal være ret. Ind imellem er der nogle dejlige og sjove skildringer af de mest fantastiske væsener, men det kan desværre ikke retfærdiggøre at forfatterne skriver side op og side ned om en helt igennem uinteressant hovedperson, som desværre er alt for meget med i romanen.

Når man som læser ind imellem støder på romaner, som man ved alle andre er vilde med, og man selv er meget lunken, ja, så begynder man selvfølgelig at overveje hvad det egentlig er i denne roman, som jeg af en eller anden grund overser.

Der er nu gået 1 måned, siden jeg skrev ovenstående – og nej, jeg kan stadig ikke begribe, hvad folk egentlig finder der er så fantastisk ved Historier fra kanten. Vel har dette første bind fantasi, men samtidig føler jeg overhovedet ikke med personerne. Jeg er ligeglad med om hovedpersonen klarer sig igennem skærene og synes mest han er små irriterende.

Hvis man ønsker at læse noget godt fantasy, skulle man i stedet kaste sig over biograf-aktuelt ”Det gyldne kompas” af Philip Pulmann, eller hvad med en af vores danske: Josefine Ottesen, Lene Kaaberbøl, Lise Bidstrup eller Dennis Jürgensen for bare at nævne nogle få gode forfattere.