menulogo

Scifisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Elverfyrstens søn af Lise Bidstrup. - , 2006 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Dansk, Fantasy, Kan læses af børn

Spændingen i Spiralen er der stadig. Denne gang følger vi Nelad, elverfyrstens søn, og hvordan han pludselig bliver en voksen mand, der må tage et ansvar.


Nelad lever en trygt liv ved hoffet. Elverfyrsten Lazro har besluttet af hans søn, Nelad skal uddannes til at være fyrste. Nelad er ikke specielt glad for dette og da han en dag får muligheden for en lille udflugt, stikker han af.

Nelad ved dog ikke at dette bliver begyndelsen til hans livs eventyr. OK – måske har Lise Bidstrup mere i tankerne til Nelad i et senere bind i serien, men det går bestemt ikke kedelig for sig, da Nelad drager ud i verden sammen med Duppo, en af Ældsterådet betroet jæger.

Duppo er først uvillig til at tage Nelad med på sin mission, men det lykkes for Nelad at komme med. Dermed er startskuddet gået til en hæsblæsende rejse. De to mænd drager mod Diseu-bjerget efter permascepteret. Permascepteret skal bruges i kampen om magiens kilde.

Samtidig med Nelad og Duppos vigtige mission, er krigen om magiens kilde i gang. Det er blodigt og det går ikke specielt godt for Spiralen. Så det er med nogen spænding man afventer at Nelad og Duppo skal kunne hjælpe, for selvfølgelig bliver de to historien indvævet i hinanden.

Elverfyrstens søn er ligesom første bind i serien om Spiralen, spændende læsning og det er en bog man hurtigt har læst.


Af Per Kjær (18.08.2007)

Andre bogomtaler af Per
scifisiden.dk
scifisiden.dk
Tilbage
Om Scifisiden