En spændende nærfremtids-thriller, der blander noir krimi og science fiction med gode resultater.

"Dark Rain" er den britisk/spanske forfatter Conor Corderoys romandebut, og der bliver budt på en spændende blanding af genrer.


Vi befinder os i en nær fremtid, hvor truslerne om undergang nærmest står på fødderne af hinanden. Det er endeligt lykkedes menneskeheden at ødelægge miljøet, og England, hvor vi befinder os, er langsomt ved at drukne i uendelige regnmasser. Befolkningen er delt op i tre grupper: <i>Domers</i>, som lever trygt og godt som samfundets elite, i luksus og tørvejr i de kupler, som skulle have beskyttet hele befolkningen; <i>Drys</i>, som har tag over hovedet, men lever ude i verden og aldrig har oplevet tørvejr; og <i>Wets</i>, som lever fra hånden til munden i sølle, uholdbare bebyggelser. Inspector O’Neill, vor hovedperson, er en Dry - han har et job og et hjem, men vejen til samfundets udskud er altid meget tæt på. Det må han sande, da han indkaldes til forbrydelsen, der ikke kunne ske: mordet på en Dry. Og ikke bare mord: en blodig rituel slagtning af professor Keyhoe.


Som det nok er tydeligt, er vi i science fiction-genren, men vor hovedperson finder sine rødder et ganske andet sted; På sine ture gennem det evigt regnvåde England trækker han spor direkte tilbage til klassiske krimier af den hårdkogte slags. Han er den kyniske politimand, ene mand mod systemet, alene mod overvældende odds, altid med en cigaret og et glas inden for rækkevidde. Og der er selvfølgelig altid en kvinde, som betyder problemer for vor helt.


Først og fremmest er det dog pligten, som trækker i O’Neill, og han begynder efterforskningen af mordet, kun for at opdage, at der er folk på høje steder, som ikke ønsker det efterforsket. Holdningen er tydelig: det var en Wet, som gjorde det. Mindre gør det, at en Wet umuligt kunne have sneget sig igennem områdets sikkerhedsforanstaltninger og være forsvundet uden et spor. Dertil kommer, at mordets ekstreme karakteristika tyder på, at der ligger andet og meget mere bag - morderen tog sig tid. O’Neill er med andre ord ikke enig i sine overordnedes mening om sagen, og da afdødes unge, smukke enke beder ham om hjælp, begiver han sig ad den sti, der snart vil ødelægge hans liv og bringe ham i kontakt med mystiske klonsoldater, flere sammensværgelser og flåde af rumvæsener, som måske eller måske ikke kommer med fred.


Corderoy jonglerer med mange koncepter i "Dark Rain", og i det store hele er det et vellykket nummer. Blandingen af science fiction og krimi er set mange gange før, men det er mere sjældent at se begge genrer brugt så konsekvent - normalt nedtones genrekonventionerne for at skabe en lettere blanding, men her satses der på krimi af den rigtig noir slags og masser af sf-konventioner. Krimidelen giver spænding og <i>drive</i> til historien, mens sf-delen simpelthen udvider forfatterens muligheder. Naturligvis gør den, at der stilles krav til udførslen, men den gør også intrigen større og mere spændende.


Corderoy går til biddet med krum hals, og "Dark Rain" er en gennemført spændende bog. Der er en vidunderlig <i>pulp</i>-fornemmelse over den, noget jeg ofte forventer, men sjældent får indløst, når jeg griber til den slags bøger. Det er med andre ord lykkedes at skabe en intelligent blanding af genrekonventioner, spænding og ideer - endda med et par wow-øjeblikke.