Den får på alle tangenter i denne semi femi-fantasy historie. Det svulmer med kvindelig naivitet, brunstige mænd, intriger, magtbegær og kærlighed. Åh den kærlighed…

De tre søstre Ariane, Gabrielle og Miribelle bor sammen på en lille vindblæst fransk men smuk ø. Faren er forsvundet, og moren er død – offer for en sammensværgelse med kraftige tråde til selve Frankrigs magtfulde dronning Katharina. Man skal bare slet ikke ligge sig ud med dronningen, der ikke for ingenting bliver kaldt eller kalder sig Mørkets dronning. Søstrene prøver egentlig bare at passe sig selv, men bliver alligevel rodet ud i en værre historie, der truer dronningens magtfulde position.


Fokus ligger mest på den ældste og smukke søster, Ariane, der efterstræbes på det skammeligste af Grev Renard, som er overbevist om, at de skal giftes. Ariane er pligtopfyldende og under ikke sig selv den kærlighed, han insisterer på. Søstrene er alle Jordens Døtre, de har forskellige magiske kompetencer, såsom at læse tanker og anden hvid magi til husbehov, hvorimod Dronning Katarina er storforbruger af kulsort magi. Det er en ulige kamp.


Gabrielle – søsteren i midten – plages af en traumatisk oplevelse og har ikke tillid til nogen og da slet ikke mænd. Den yngste søster Miribelle er derimod ung og naiv og ender slemt i fedtefadet, da hun stoler på en ung mand, hvis herre tilfældigvis er heksejæger.


Snart vælter handlingen sig rundt i intriger og floskler. Det er letlæst underholdning, og to fortsættelser er allerede udkommet på originalsproget. Denne læser blev ikke indfanget af historien, der var for enkel, uoriginal og svulstig. Blandingen af romantik og historisk drama finder dog med garanti glade læsere blandt dem, der også har læst Jarastavens vandring og lignende.