En fortravlet forretningsmand finder langt om længe midlet til at styre den sidste del af sit liv: drømmene. Og må se verden gå i stykker omkring sig.

”DreamInducer” er en ny roman af de debuterende Ellen Garne – og en ganske positiv overraskelse.


Søren Schmidt-Franke er en succes. I hvert fald udadtil. Hans forretning er blevet til et multinationalt imperium, han har en smuk kone og to børn, og alt burde være godt. Men både Schmidt-Franke og konen Suzette drikker lidt for meget, og børnene lever deres egne liv med skjulte dagsordener og store hemmeligheder. Og så er der drømmene. Schmidt-Franke mener kun at have ét blødt punkt: de forfærdelige mareridt, som griber ham hver nat og ødelægger hans nattesøvn.


Så modtager han et brev fra Dr. Ben Sapphir i USA – han er manden bag et revolutionerende produkt, dreaminduceren, som kan styre folks drømme og undgå mareridt. Dreaminduceren er mildest talt svaret på Schmidt-Frankes vågne drømme, og han går straks i gang med at anskaffe sig det dyre apparat. Det betyder rejser til USA og stadig mindre hold i, hvad der sker i familien. Langsomt begynder alting at gå i oplæsning omkring ham.


De fantastiske elementer i ”DreamInducer” er ganske små. Familien Schmidt-Franke bor i et højteknologisk hus, der nok teoretisk set kunne eksistere nu, om end fjernbetjeningen nok ikke er helt gennemtænkt, så det eneste sf-element er Dr. Sapphirs drømmegenerator – den er til gengæld omgæret af tvivlsomhed gennem hele historien, ikke så meget for hovedpersonen, men for læseren. Som en teknisk mulighed fungerer den ganske godt i historien, da Garne holder en fin balance i sin beskrivelse af den – hun forfalder ikke til teknisk nonsens, men undlader samtidig at være alt for overfladisk og generel. Netop dette mislykkes alt for ofte, så det alene er en bedrift. Samtidig giver usikkerheden en ekstra spænding til historien (jeg så på et tidspunkt spor blive lagt til slutningen alt for tidligt, men måtte se mig snydt).


Samtidig forlener dreaminduceren historien med en stadigt stigende drømmeagtig kvalitet, der fungerer rigtig godt. Schmidt-Franke bliver langsomt bevidst om det voksende kaos i familien og forsøger at gøre noget ved det, men mister lige så langsomt grebet om virkeligheden.


”DreamInducer” er ikke en bog for folk, der vil have hård, teknisk sf. Drømmegeneratoren er hovedsageligt et baggrundselement, mens historien fokuserer på Schmidt-Frankes personlige og familiemæssige opløsning. Men den er et uundværligt element i en roman, der omhandler mennesket, men også den teknologi, der omgiver det. Forfatteren er psykolog og har især beskæftiget sig med samspillet mellem menneske og teknologi – et forhold, der fik mig til at frygte en teknologifjendsk bog, der havde et tydeligt budskab, hvilket meget ofte kan være ødelæggende for den gode fortælling. Men Garne holder fokus på historien, og tonen er måske teknologi-kritisk, men det væves ind i historien uden problemer.


Der er tale om en ganske stærk debut. Jeg ser frem til, hvad Garne vil bedrive fremover