Flot og medrivende 2. del af historie om Mira. Som læser sidder man igen yderst på stolen og læser i spænding den forsatte historie.

Mira er flygtet fra Gidaric og hans mænd. Hun gemmer sig ude i sumpen sammen med Zaddi. Zaddi begynder at oplære Mira til at blive truwastammens næste dæmonbetvinger.


Mira er bestemt ikke glad for opgaven og da slet ikke da hun møder en del modstand fra den unge kvinde, Alina. Alina mener at hun burde være den næste dæmonbetvinger og ønsker samtidig at lede stammen. Mira forstår umiddelbart ikke hendes modvilje mod hende, indtil det på et tidspunkt går op for Mira at Alina er forelsket i Jachim. Jachim viser Mira meget interesse, mens Mira på sin side ikke er interesseret i mænd.


Mira får i kampen for at blive dæmonbetvinger hjælp at sin bedstemor, Lovinia. Selv om kampen er hård og hun flere gange er ved at give op lykkes det. Mira er sammen med bl.a. Jachim i Vargasordenens land, men bliver her taget til fange. I fangenskabet mødes hun igen med Gidaric, der nu er blevet kundskabens mester og efter eget udsagt vil gøre alt for at gøre Dakja til et godt og fredeligt samfund.


Mira tror ham ikke, men beslutter sig alligevel for at spille med, således at hun ikke ender i minerne. I Gidaric omgangskreds er der dog også mange der har mistillid til hende. Efterhånden lykkes det Mira at blive assistent for kundskabens mester. Så kommer Rainer, Mira storebror til byen…


Dronningens tåre er endnu en flot roman af Josefine Ottesen. Spændende bliver fortsat opbygget gennem historien og når selvfølgelig et foreløbigt klimaks i romanens slutning, således at vi har en vaskeægte cliffhanger til tredje og sidste bind i serien.