J.K. Rowling er tilbage i fin stil med sjette bind i serien om Harry Potter. Samtidig er dette nok den mest uhyggelig og voksne roman.

Harry Potter og Dumbledore indleder et fælles korstog mod Voldemort. Dumbledore giver Harry Potter indblik i Voldemort og hvem han var inden han blev tiltrukket og overgik til mørkets kræfter. Harry Potter ser en ung mand og fra Dumbledore første gang mødte Voldemort på Hogwarts.


Dette er interessant læsning, selv om man må ikke i vejviseren hvis det er en forklaring på hvorfor Voldemort bliver ond. Dette er efter min mening heller ikke det vigtigste i romanen. En af de mere interessante og gode ting er Harry Potters udvikling i denne roman.


Man aner at slutningen må være nær – uanset om den bliver god eller ond for Harry Potter.


Ud over døden/ondskaben som altid spiller en stor rolle i Rowlings romaner er der i denne roman også en række hændelser der har kærligheden i centrum. Dejligt med lidt nytænkning.


Uden at røbe noget om hvordan denne roman slutter, vil jeg dog sige at Harry Potter står ved en skillevej i slutningen af romanen og jeg tror vi er mange læsere der nu venter spændte på sidste bind i serien.


Et af de spændende spørgsmål i forbindelse med sidste bind er om forfatteren tør lade Harry Potter dø for at redde troldmandsverden? Og om kærligheden mellem Ron og Hermione får lov at udvikle sig?


Under alle omstændigheder er det dejligt at Rowlings med dette bind har strammet op på handlingen.