Fantastisk flot fantasy-udviklingshistorie. Det var min debut med at læse Josefine Ottesen, men bestemt ikke min sidste læsning af en fantasy fra hendes hånd.

Tanken leder mig straks mod Tamora Pierce og hendes fortællinger om Alanna. Som nævnt er dette mit første kendskab til Ottesen, men det bliver bestemt ikke det sidste. Om hun kan holde gejsten fra første bind bliver spændende at læse.


Vi befinder os i landet Dakja, hos den unge pige Mira. Miras far er hof-bibliotekar Xandru, der er af truwa-stamme, en stamme der er ringeagtet i Dakja. Hendes mor derimod tilhører en fin slægt i Dakja. Vi kommer ind i historien kort før Miras storsøster skal giftes. Mira lever stort set et sorgløst liv, hun rider med en af prinserne og finder på forskellige narrestreger, der generelt irritere Miras mor.


Miras mor skælder og smælder i det hele taget meget. Det hjælper selvfølgelig ikke på sagen at hendes mor er svær at gøre tilpas. I forbindelse med storsøsterens bryllup bliver Miras farmor syg og tilkalder Miras far. Lige inden farmorens død bliver Mira brændemærket som truwa. Hun starter med at holde det skjult for sine forældre, men hendes far finder ud af sandheden. At være brændemærket er slemt. Mærket sidder bag øret, så selv om det ikke direkte er synligt, er man mærket for livet. Først efter farmorens død finder Mira ud af at hendes farmor var en af De Fem Vise, en lille gruppe truwa, der forstod sig på gammel viden og som har overleveret denne viden fra generation til generation. Miras far forsøger at skildre udviklingen i Dakja ved at nedskrive gamle overleveringer. Xandru mener at denne viden ikke må gå i glemmebogen, da det kan betyde ufred i Dakja.


Mira bliver introduceret i de fine kredse i Dakja ved et stort bal. Hun har mange bejlere og specielt den unge Nicoli er interesseret i hende. Mira forsøger at gøre sit bedste til ballet, men bliver som sædvanlig irettesat af sin mor. At være en ung kvinde er bestemt ikke let.


For Mira sker der to afgørende ting. Hun bliver trolovet med Nicoli og kongen dør. Det første betyder at Mira skal opføre sig som en rigtig dame nu, mens det andet betyder at Dakja går en farlig tid i møde, specielt for folk af truwa-stammen.


Romanen er hæsblæsende underholdende på et højt plan. Dæmonernes hvisken er første bind i planlagt trilogi om Mira. Derfor slutter romanen selvfølgelig et spændende sted, hvor Mira er helt alene i verden og på vej ud i et nyt Dakja, der er på vej mod diktatur. Ottesen skal nok have flere spændende overraskelser i vente for Mira.