Den kloge kone Tone er blevet meget syg så Pil drager af sted efter de livgivende Soltårer. Som leder af turen er sulken Klob ligesom gnomen Glimt er med. Men hvem er ven og hvem er fjende?

Alle omkring Grønnesø bliver forblændet er sulken Klob da han slår sit telt op på markedspladsen. Pil synes ikke hun vil købe noget hos ham, men overtales til sidst alligevel. Det viser sig Klob har ledt efter hende for hun skal med på en rejse efter Soltårerne. Det har han set i et syn. Det passer Pil godt, da hun har opdaget Tone er meget syg og det eneste som kan redde hende er Soltårer. Og så spiller Klob en smuk melodi som får Pil til at sige ja.


De drager af sted, og snart har de gnomen Glimt med som makker. Klob er ikke glad for ham men Pil insisterer.
Da de skal gennem en farlig tunnel bruger Pil sit usynlighedspulver på Glimt, selvom hun har fået strenge ordrer på at gemme det. Efter flere farer når Pil alene frem til tårnet hvor troldmanden Mageren, brygger Soltårer. Men Pil er ikke alene, for Glimt har fulgt efter og de to kommer indenfor i tårnet. Her møder de Mageren og får Soltårer med, men hjemturen bliver endnu mere farefuld.


De to må flygte for Grabserne som vil regerer hele verden og snart er de Pil og Glimt fanget. Det viser sig at være en velkendt person, og han har hele vejen igennem spillet med fordækte kort. Ligesom Glimt havde sagt på hele turen. Men Pil er vaks, og får reddet de to venner ud af borgen. Skarpt forfulgt af Klob og hans folk flygter de gennem tunnelen igen. Men denne gang går det ikke godt og Glimt bliver forvandlet af Skyggevandrerne. Derfor bruger Pil Soltårerne på sin ven, som dog mister alt hår samt får en guldfarve over hele kroppen.


Vel hjemme ved Grønnesø, må Pil se på Tone forsvinde mere og mere ind, samt at grabserne kommer til området for at ødelægge det i raseri. Men Tone har så mange kræfter at hun kan få Pil til at bruge magiske ord så grabserne forsvinder, og Pil bliver lovet en magisk karrierer når du en dag er klar.

Tredje og afsluttende bind i serien om Pil er ligeså fantasifuld som de øvrige, og historien er endnu engang om venskab. Og om at herredømme ikke kan vindes ved magt. Men det er en fin afslutning på historien om Pil og hendes venner.