Pil, Bukar, Titti og Ulmus som er af Bakkeslægten drager ud for at hente Visdommens sværd. For der er igen ufred ved søen.

Da Visdommens vogter dør skal der udnævnes en ny. Det får dog krigen til at bryde ud mellem de forskellige folkeslag omkring Grønnesø. For alle vil have deres kandidat som vogter og enden bliver trunterne udnævner deres Vogter ligesom træspringerne gør det samme.


Det får snart vores unge venner af sted for at hente Vogterens sværd som befinder sig i Isgrotten. Og kun den ægte vogter kan bringe det hjem, så med hjælp fra Ulmus’ kort drager de af sted.
Men snart strides de fire indbyrdes. Ulmus er ikke vant til at gå så langt eller sulte. Titti og Bukar slår følgeskab og stikker snart af fra Pil og Ulmus. Pil er jaloux på Titti men synes samtidig hun skal hjælpe Ulmus.


Hvad de ikke ved er at de er forfulgt af onde kræfter som gerne vil have have fat i sværdet. Endelig når de frem til Isgrotten, og må indse at Bukar og Titti ikke klarede den stillede opgave men det kan Ulmus og Pil.
Snart er de fire gode venner igen og drager hjem med sværdet. De når dog ikke helt hjem inden de bliver fanget af Tågeheksen og hendes hjælpere. Tågeheksen vil nu endelig have magten over Grønnesø, men narres af Titti, så alt bliver godt ved søen.


En fin fortættelse på første del med samme flotte tegninger. Historien tager her en lidt anden drejning og vi får udvidet kendskabet til området ved Grønnesø på en spændende måde.
Men det e stadig kodeord som venskab og hjælpsomhed der bærer sejren frem.