Sidste bind af "Slaget i Caïssa" byder på megen action og underholdning, men færre overraskelser.

"Skakmat" er tredje og sidste del af serien "<a href="serie.asp?nr=127">Slaget i Caïssa</a>". Og som både titel og position i serien antyder, er der lagt op til et klimaks. Frode og Nanna befinder sig stadig i den parallelle verden, som er skueplads for kampen mellem godt og ondt, og det er ved at gå op for Frode, at han spiller en helt særlig rolle i denne krig.


Gruppen af mennesker og fabeldyr fortsætter mod deres mål: den sorte konge - velvidende, at de har ladet deres egen herre, den hvide konge, stå alene tilbage uden beskyttelse. Og der er stadig visse af mørkets væsener, som er på fri fod i landet, så de presser sig selv fremad, med dødsfald til følge.


Endnu engang binder Bøgh Andersen historien sammen, så den ses fra både Frode og Nannas side - og til tider med afstikkere over i vores verden. Tidligere tråde bindes sammen, som det sig hør og bør, og det hele ender med den brag af en slutning, man har forventet siden første bind. Det er både godt og skidt, idet det helt klart lykkes forfatteren at underholde sin læser, men mindre at overraske. På den anden side må man sige, at han formår at få brugt nogle af de elementer, der tidligere i serien virkede noget påklistrede – f.eks. får det religiøse, der førhen virkede noget malplaceret, rent faktisk et formål i dette bind.


Sammenfattende for hele serien må man dog sige, at den bør læses ud i ét. Her er ikke så meget tale om 3 forskellige bøger, som det er én historie, der er blevet delt op i tre portioner – der er ikke nogen nævneværdige overgange mellem bøgerne, andet end korte, stemningsopbyggende mellemspil. Høst & Søn har da også sørget for at udgive serien samlet i ét bind, hvilket kan anbefales. For de mere erfarne læsere er der dog desværre ikke så meget at hente her – historien henvender sig især til de yngre læsere (omslaget siger 10-14-årige), men på det plan vil jeg nu også mene, at der er tale om ganske fængende læsning. Nok ikke en klassiker som de historier, Bøgh Andersen ynder at henvise til, men en god roman til tiden.