I et område af England, der er hårdt ramt af eksplosionen i et kernekraftværk, forsøger forfatteren Alice at holde sammen på sit eget liv og skabe mening i vennens mystiske død.

Wiltshire er en lille landsby i England – og den bliver støt mindre, efter et atomkraftuheld for nogle år tilbage spredte radioaktivt nedfald over dele af England og Frankrig. Alle er dog chokerede, da affolkning bliver fremskyndet af et mord – den tidligere børnebogsforfatter, nu anti-atomkrafts-aktivist Eleanor Hamilton bliver kvalt. Værst er det dog for Alice Stockton, selv forfatter og for nylig flyttet til landsbyen.


Hun overvejede at skrive en biografisk bog om Eleanors liv – hun var en fascinerende kvinde og Alice’s eneste ven, efter dennes liv blev brudt op af en skilsmisse. Men snart må Alice indse, at hun ved meget lidt om den person, hun ellers tilbragte så megen tid med. Samtidig konfiskerer myndighederne manuskriptet til hendes nyeste bog (en biografi over seks historiske kvinder) – angiveligt taler den imod officiel politik, og under den nye copyright-lovgivning er det nok til at få den censureret helt ud af eksistens. Involveret i alt dette er den søn, som hun ikke vidste, at Eleanor havde: Gordon.


Gordon ankommer til landsbyen for at rydde op i sin moders ting, og i nogle eminent skrevne kapitler set fra hans synspunkt går det langsomt op for læseren, at her er noget helt galt. Hans forhold til moderen har efterladt ham i fri fald mellem fantasi og virkelighed, et forhold, som snart spreder sig over i fortællingen og gør det til en udfordring at finde begivenhedernes sande indhold. Priest er god til denne slags surrealisme, og Gordon alene gør bogen værd at læse – men historien er dog centreret omkring beskrivelsen af Alice og hendes opdagelser, både om sig selv og om hendes veninde, hendes venner, hendes land og alle de hemmeligheder, der er blevet holdt for hende.


”The Quiet Woman” er blot endnu et eksempel på, at Priest forstår at kombinere SF-genrens kerneområde (den troværdige beskrivelse af et fremmed samfund og dets konsekvenser) med mainstream-litteraturens litterære teknikker og personbeskrivelser. De to ting går op i en højere enhed i det dystopiske nærfremtids-England og Alices sølle liv. Samtidig forstår han at opbygge en handling, der umiddelbart virker meget enkel, men pludselig vendes på hovedet og forstærkes betragteligt, her med introduktionen af Eleanors søn, der arbejder med informationsstyring for staten. Han er et ubehageligt indblik i, hvad magt betyder, og han forlener hele fortællingen med en uligevægt, der sætter alting i et nyt lys – det er muligvis et tema, der går igen i flere af Priest værker, men det forhindrer det ikke i at være hamrende godt skrevet og gennemført.