Frode er helt underlagt en dødelig sygdom, indtil en kamp mellem almægtige kræfter trækker ham til Caïssa og en fantastisk skæbne.

”Åbningen” er første del i Kenneth Bøgh Andersens fantasy-trilogi ”<a href="serie.asp?nr=127">Slaget i Caïssa</a>”. Her introduceres vi for drengen Frode, der ligger for døden, svag og afkræftet af en unavngiven, men ganske grum sygdom. Kun ved sin veninde Nannas hjælp kommer han gennem den smertefulde hverdag – om natten sniger hun sig ud og holder ham med selskab ved sygesengen. Men snart må de begge se den daglige nedtælling til døden afbrudt af kræfter, som går over deres begges forstand.


En sen aften trækkes Frode fra vores virkelighed og over i verdenen Caïssa – efter ham, ved et uheld, følger Nanna. Der må de se sig som brikker i et skakspil mellem det gode og det onde – et spil, hvor reglerne først afsløres hen ad vejen. Frodes krop restaureres, og han er pludselig en stærk, sværd-bevæbnet kriger-type – Nanna, derimod, må klare sig med de evner, som naturen har givet hende, en svær opgave, da hun ved ankomsten til Caïssa havner i den del af landet, som er under de mørke kræfters styre. Det bliver en farefuld færd for dem begge – først for at finde ligesindede i denne fremmede verden og dernæst for at begive sig ud mod det mål, der er blevet sat dem: sejren i kampen mellem lyset og mørket.


Nu er ”Åbningen” første bind i en serie, og det giver bogen den utaknemmelige rolle at skulle introducere universet og få personerne på plads. Det er ikke altid lige vellykket – ældre, mere erfarne læsere vil nok rynke lidt på næsen ad den didaktiske tone, som også har den beklagelige bivirkning, at personerne ikke altid er lige troværdige. Yngre læsere vil dog nok kunne se bort fra dette, da Bøgh Andersen excellerer udi en yderst filmisk skrivestil – både i beskrivelser og i handling. Der er med andre ord gang i den næsten fra begyndelsen, og det er overhovedet ikke svært at læse bogen fra ende til anden i én omgang.


Bøgh Andersen kender tydeligvis både fantasy og mytologi og nyder at krydre fortællingen med mytologiske monstre – faktisk minder det lidt om en blanding af rollespil og en light-udgave af Bjarne Reuters ”<a href="bogomtale.asp?nr=60">Shamran</a>”. Det skal på ingen måde forstås negativt – ”Åbningen” er en underholdende bog, men rent personligt ville jeg dog blot gerne vide, om forfatteren mener den kristne undertone alvorligt, eller om han blot er vild med CS Lewis’ ”<a href="serie.asp?nr=74">Narnia</a>”-serie.