"Antikrist træder frem", lover undertitlen, og det gør han med en global krig - kortvarig og faktisk ikke særligt spændende.

”Nicolae”, med undertitlen ”Antikrist træder frem”, er tredje del i ”<a href="serie.asp?nr=121">Ladt tilbage</a>”-serien. Titlen lover store sager, men som det er set før, lever historien ikke op til løfterne – det er ellers godt, dramatisk baggrundsmateriale, forfatterne har at arbejde med: Bibelens dommedagsprofetier.


Vi befinder os to år efter Bortrykkelsen, hvor alle de ”rigtige” kristne forsvandt, og vore helte i Trængselspatruljen har forfejlet alle deres forsøg på at spænde ben for Antikrist. Sidste bog sluttede dramatisk med tredje verdenskrig; eller måske skulle man sige en global borgerkrig, da Global Community (bygget på FN) har ombygget verden under én hersker: Nicolae Carpathia. Og vi starter, hvor handlingen sluttede, så der er gang i den... ganske kortvarigt.


Der følges dog op med mere action på en redningsaktion fra Israel gennem Sinai-ørkenen. Og der tegner sig et mønster, da romanen afsluttes med endnu en cliffhanger – næste punkt på den apokalyptiske dagsorden er nemlig ”lammets vrede”. Men det hele er lidt følelsesforladt, måske fordi det drukner i personernes konstante religiøse kriser. Det er en kendt sag, at mange SF-romaner fungerer som platforme for forfatterens politiske overbevisning, og genren er da grundlæggende også let at gøre didaktisk: men det bliver simpelthen for meget. Her bliver det bl.a. understreget, at abort er af det onde, om det så er Antikrists barn, man bærer.


Det er med andre ord en verden i sort/hvid, vi bevæger os i. Og det bliver ikke bedre af, at forfatterne har for vane at forklare ting for læseren, som har optrådt i tidligere bøger. Personligt sad jeg tilbage med fornemmelse af at blive groft undervurderet.


Jeg er ikke så kendt med denne særlige undergenre (religiøs SF), så jeg kan ikke sige, hvorvidt disse kritikpunkter er ting, man som vant læser ser bort fra. Men jeg kan advare, hvis man er til mere teknologisk fikseret SF: det mest avancerede, der sker i ”Nicolae”, er, at man finder på at sætte endeløse baner papir i en printer.