Noget nær det ultimative opslagsværk, hvis man drømmer om at finde og udrydde vampyrer, hvor end de måtte dukke op.

Vi anmelder normalt ikke fagbøger på Scifisiden, men for dette lille værk, der tager sine litterære kilder ganske alvorligt, er det let at gøre en undtagelse. Der er nemlig tale om en grønspættebog for potentielle vampyrjægere.


Der er ikke tale om et stort, digert værk – de enkelte kapitler er ganske korte, og emnerne behandles kort og kontant (som det sig hør og bør i en håndbog). Til gengæld kommer de langt omkring. Bogen er inddelt i 5 afdeling: først vampyrernes historie, dernæst identifikation, opsporing, forhindring og udryddelse af de udøde. Til sidst et par appendikser med de vigtigste steder, nogle noter og en ganske bred litteraturliste, der nok skal få det til at krible i fingrene hos læseren.


Inden for de 5 hovedområder kommes der langt omkring, og det er et cadeau til forfatteren, at han behandler andet og langt mere end de vestlige Stoker/Rice-klicheer. Overalt er der drysset facts om vampyrer, som de kendes i Irland, Kina, Afrika, Bulgarien og mange andre steder – og andre væsener, man kan støde på i sin jagt i nattelivet. Og et kort og klart sprog gør, at der kan passes <i>mange</i> af disse facts ind i en forholdsvis lille bog. Jeg måtte personligt snart indse, at min viden om disse blodsugende gengangere ikke var nær så omfattende, som jeg bildte mig ind.


Bogens største styrke er dog udformningen. Man har tydeligvis taget ved lære af de seneste års opblomstring inden for rollespillene, og der er kælet for detaljerne, så den skal fremstå så autentisk som muligt. Marginerne er fyldt med håndskrevne noter og små tegninger og rettelser til teksten (når f.eks. et land har skiftet navn, siden den ”oprindelige” tekst blev nedskrevet – eller at man ikke nødvendigvis skal kaste sig over enhver, der går i søvne, selv om dette kan være et sympton på vampyrisme). Illustrationerne skal forestille at være gamle fotografier, malerier, tegninger og andet - dette er hovedsageligt vellykket uden at være for poppet (man har undladt de typiske rollespils-illustrationer). Derudover er siderne plettede, nogle gange af bloddråber, andre af vand, andre gange igen skæmmet af ild. Det er godt udtænkt og gennemført og får mig til at tænke, at denne bog måske endda vil være endnu bedre, når den er blevet lidt slidt.


Kort sagt ser ”Vampyrjægerens håndbog” ud, som titlen lover, og indholdet gør den mildest til et genialt, lille opslagsværk, som nok skal gøre lykke både hos (live) rollespillere og alle andre, der bare er en smule fascinerede af vampyrer. Den tager både sit emne og sin læser alvorligt, og jeg tror kun, at jeg kan finde ét eksempel på, at forfatteren taler lidt ned til sin læser (måske for at undgå sagsanlæg): når der ved et billede af tre hjemmelavede stager gøres en dyd af at bemærke, at man <i>skærer væk fra sig selv</i>, når man former spidsen. Det er dog altsammen småting (ligeså den manglende oversættelse af <i>index</i> og <i>acknowledgements</i> til sidste i bogen.). Alt i alt en charmerende lille bog, der ser godt ud både på hylden og i lommen.