I sidste bind i serien om Mira, tilspidset situationen yderligere for Mira. Døden kommer tættere på og endelig når vi frem til en befriende slutning.

Læsningen af Josefine Ottesens sidste bind i serien om Mira er en beretning om at man holder romanen i hænderne fra først til sidst.

Mira er fanget og bliver ligesom en række andre fanger brugt som minearbejder i en af Dakjas miner. Arbejdet er meget hårdt og efterhånden død rigtig mange mennesker omkring hende. Døden kommer endnu tættere på Mira, da også en af hendes gode veninder mister livet i minen.

Mira bliver dog ikke i lejren, men bliver flyttet og kommer til at passe heste i stedet for arbejdet i minerne. Arbejdet er selvfølgelig ikke nær så anstrengende, men Mira er dog stadig fanget.

Mira flygter og efter at Mira længe ikke har benyttet sig af Dronningens tåre, benytter hun nu stenen igen. Da hun er ved at dø, bliver hun fundet at et forunderligt par. Kvinden i huset tager sig pænt at Mira og det er helt sikkert at familien bestemt ikke er glade for at Dakjas hersker i landet.

På gården bliver Mira endelig fundet af Yodt og Jachim.

Herefter begynder det endelige opgør mod Gidaric og hans styrker. Mira kommer selvfølgelig til at spille en hovedrolle i dette opgør. Men selv om man er meget stærk, kan de ikke bekæmpe Gidaric alene, men Jachim og Mira er gode støtter for hinanden.

Som indledningsvis fortalt. Dette er en meget spændende og levende bog om den endelige kamp mellem det gode og det onde. Heldigvis vinder det gode!