Velkommen tilbage til de glade firsere, der aldrig eksisterede: dronter, mammutter, tidsrejsende fædre og Cheshire-katten er alle en del af dette overvældende eventyr.

Den litterære detektiv Thursday Next er tilbage i Swindon. Efter kampen mod superskurken Acheron Hades i ”The Eyre Affair” ånder alt fred og ingen fare; hun er endda blevet noget af en berømthed efter sine eventyr. Desværre forbliver hendes hverdag dog ikke sådan længe: gigantfirmaet Goliath er ikke tilfreds med alle hendes gerninger, og de ønsker, at hun skal begive sig tilbage i bøgerne verden. Samtidig er hun under anklage i en retssag, der bogstaveligt talt er taget ud af Kafka (og hendes forsvarer kan kun tale med hende i fodnoter), hendes tidshoppende far er mere hektisk end nogensinde, hendes dronte er gravid, og nogen manipulerer sandsynligheder for at slå hende ihjel... og nåja, og om få dage vil verden gå under.


Forvirret? Det vil du ikke være efter dette afsnit af Thursday Next-sagaen.


Og dog. En smule forvirring kan man nok ikke sige sig fri for, for historien er ganske hæsblæsende. En ganske almindelig kronologisk fortælling er der ikke tale om, for der springes både i tid og i metalag. Og det hele holdes sammen af en veritabel strøm af ordspil og vittigheder. Thursdays ukendte modstander får de mest usandsynlige ting til at foregå som naturligt, og i rask trav forfølges vor helt af dødsdømte agentpar som Phodder & Kannon og Slaughter Lamb.


Snart rekrutteres Thursday af <i>Jurisfiction</i>, den politistyrke, der patruljeres i bøgerne. Som bibliotekaren, der sørger for alle de bøger, som nogensiden er blevet og vil blive skrevet, har vi Cheshire-katten, og som Thursdays lærer har vi den mandehadende Miss Havisham fra Dickens ”Store forventninger”. Det er en hel ny verden af problemer, der åbner sig for hende: undslupne romanfigurer, grammatikædende parasitter og meget andet.


Fforde kontrafaktiske firsere er ganske medrivende: det er en ganske grotesk, men forunderligt sammenhængende verden – og i et kort øjeblik får vi endda et blik på vores egen verden med disse figurers øjne: en verden, hvor dronter er uddøde, hvor anden verdenskrig sluttede i 1945, hvor folk flyver i stedet for at bruge <i>Gravituben</i>.


I det hele taget er ”Lost in a Good Book” så afgjort en værdig efterfølger – universet udbygges helt naturligt, og humoren er lige så spillevende som i første bog. Eneste problem er nok slutningen: vi har ikke at gøre med en enkeltstående historie, for der efterlades mange løse tråde til næste bog. Men det er jo egentlig slet ikke dårligt.