![]() Scifisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Skyggernes kniv af Philip Pullman. - , 1997, 2001(2) (dansk udgivelsesår) Genrer: Dæmoner, Vampyrer og andre uhyggelige væsener, Fantasy, Heroisk Fantasy, Mytologisk Inspireret Fantasy Denne bog foregår i: England Da Will træder gennem hullet i verden finder han en mærkelig by, hvor der ikke er nogen voksne og en underlig pige som han ikke helt stoler på, men på mærkelig vis alligevel bliver nødt til at hjælpe. ![]() Omslag af: Harvey Macaulay/Imperiet Will har ikke noget let liv. Hans far er forsvundet og hans mor er ikke rigtig rask. For det meste er moren bange for at nogen er efter hende. Lige nu er der faktisk nogen efter både hende og Will. To mænd følger efter dem og en dag overrasker Will dem, hvor de er brudt ind i Wills hus. Ved et uheld slår Will den ene mand ihjel og må flygte. Under flugten opdager han et mærkeligt fænomen. Et hul i verden, som man kun kan se fra en bestemt vinkel, han træder igennem hullet og befinder sig i en ny verden. Her møder han Lyra (fra Det gyldne Kompas). Hun er også trådt gennem et hul fra sin verden. men den verden de begge er landet i, er mærkelig. Der er ingen voksne og børnene render rundt i bander og bestemmer det hele. Andet bind i Pullmans flotte og spændende romantriologi bygget over Miltons "Det tabte paradis", handlingsmæssigt er den næsten endnu mere spændende end bind ét, så der er masser af spænding og aktion. Men den dybereliggende mytiske fortælling om skyld, ondskab, godhed, livet, døden og kærligheden bliver også flot uddybet - klart en roman der er værd at læse både for børn og voksne. Af Sofie Fredborg (16.08.2004) Andre bogomtaler af Sofie |
