Bag ved kedsomheden og ensomheden finder Coraline en verden som rummer en ondskab som er lidt svær at få hold på eller gennemskue.

Pigen Coraline bor sammen med sin mor og far i et hus, de nyligt er flyttet ind i. Coralines forældre fremstår lidt fraværende. De arbejder begge hjemme og er meget optaget af deres eget. Coraline er derfor lidt forsømt. Under alle omstændigheder får hun ikke helt den opmærksomhed, hun ønsker sig.
I huset bor også flere forskellige skæve eksistenser, som den ældre herre øverst oppe, der øver med sit musecirkus (som ingen imidlertid endnu må se), og de to frøkener, der engang var store berømte skuespillerinder.


Coraline er ensom og keder sig konstant, og en dag, da hun går på opdagelse i huset, finder hun et parallel-univers – eller nærmere en spejling af huset. I denne spejling møder hun noget, der minder om hendes forældre. Først og fremmest adskiller de sig dog ved, at i stedet for øjne har de store sorte knapper. Men de er opmærksomme og søde ved Coraline og gør meget for at overtale hende til at blive. Imidlertid tager Coraline hjem til virkeligheden, som så nu mangler hendes forældre.


For at vinde sine forældre tilbage – og nå ja, et par sjæle til, der er blevet glemt et sted i mørket - udfordrer Coraline ”sin anden mor ”. Hvis Coraline helt enkelt finder sjælene, som ”den anden mor” har gemt, bliver de sat fri. ”Den anden mor” viser sig efterhånden at være mere end almindelig ubehagelig, og Coraline må bruge alt sit mod og sit snilde for at vinde over hende.


”Coraline” er en dyster og mørk og meget stemningsmættet velskrevet bog. Den er lidt som en urolig og nervøs drøm – og helt sikkert med vilje. Mens jeg læste romanen, havde jeg en ubehagelig fornemmelse, at der måske skete mere mellem linierne end i selve handlingen. Men måske er jeg bare paranoid. Hvorom alting er, er Coraline en god læseoplevelse, som alle, der kan lide tankevækkende uhygge – eller Gaiman - bør unde sig selv.


Allerede nu ved jeg, at jeg bliver nødt til at læse ”Coraline” igen. Jeg er nemlig helt sikker på, at der bl.a. lige er mere ved det musecirkus, end jeg fangede første gang.