Ingen forstår Harry og alle holder ham udenfor synes han. Det bliver ikke bedre af at ingen vil tro hans oplevelser med Voldemort sidste skole år - i stedet tror alle at han er lidt til en side.

I sidste bind opstod Voldemort igen, men ingen andre end Harry og Voldemorts egne tilhængere har set ham. Selvom Harry, støttet af af rektor Dumplemore, har fortalt hvad der skete er der ingen som vil tro på det. Mange på skolen tror i stedet at Harry var indblandet i den mystiske død for den anden Hogwarts-kombetant. Harry har det i det hele taget ikke for let, han er på kant med Ron som er jaloux på al den opmærksomhed Harry altid får, Dumplemore undgår ham, han har underlige drømme og er skiftevis irriteret, vred og ked af det og oven i al det, skal han nu også have enetimer med sin hadelærer.


Harry er nu blevet 15, rigtig kommet i puberten og det kan mærkes, den 5 bog er mørkere, grummere og på mange måder meget anderledes end de tidligere. Helte glorien er gået lidt af Harry, der kæmper med sine følelser og dermed minder mere om den pubertetsdreng han også er. Men det bliver bogen bestemt ikke dårligere af, for Rowling forstår at få denne udvikling naturligt ind i sit miljø, samtidig med at hun bibeholder den gode fortælling, det skønne fantastiske miljø og sin indlevende personskildring. Det er stadigvæk god læsning, jeg glæder mig til næste bind.