![]() Scifisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Harry Potter og Flammernes pokal af Joanne K. Rowling. - , 2000 (dansk udgivelsesår) Genrer: Dæmoner, Vampyrer og andre uhyggelige væsener, Fantasy, Heroisk Fantasy, Kan læses af børn, Mytologisk Inspireret Fantasy, Troldmænd og Hekse Denne bog foregår i: England Er det Voldemort som viser sit tegn til de verdensmesterskabet i Quidditz? Hvor er heksen som er forsvundet fra ministeriet for magi? og hvorfor er alle så hemmelighedsfulde omkring næste skoleår? ![]() Omslag af: Mogens Christensen I den fjerde bog om troldmandslærlingen Harry Potter er der verdensmesterskab i Quidditz, det fantastisk spændende holdspil, som troldmænd spiller flyvende på deres koste. Harry er med Rons familie til mesterskabet. Men midt under det hele er der nogle troldmænd som laver et grimt overgreb på nogle mugglere (almindelige mennesker). I tumulten glemmer Harry sin tryllestav. Nogen laver den onde Voldemorts tegn på himlen, og det viser sig at det er blevet lavet med Harrys tryllestav. Tilbage på skolen finder Harry og hans venner ud af at der også sker spændende ting på Hogwarts i år - der skal nemlig være skolemesterskab i trolddom i år, men kun dem der er over 17 kan deltage, så Harry glæder sig til at være tilskuer, men så let skal det ikke gå! Den fjerde Harry Potter er tykkere og lidt mere uhyggelig, men ellers i lige så god stil (det med tykkere vil de fleste vel bare glæde sig over :-) som de andre bøger. Rowling er en fantastisk fortæller og hendes indfølende beskrivelse af den 14årige Harry og hans venner i den begyndende pubertet, med alle de problemer det medfører er også fremragende. Herlig læsning. Af Sofie Fredborg (10.06.2004) Andre bogomtaler af Sofie |
