![]() Scifisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Harry Potter og fangen fra Azkaban af Joanne K. Rowling. - , 1999(1-2), 2000(3) (dansk udgivelsesår) Genrer: Dæmoner, Vampyrer og andre uhyggelige væsener, Fantasy, Heroisk Fantasy, Kan læses af børn, Mytologisk Inspireret Fantasy, Troldmænd og Hekse Denne bog foregår i: England En af Voldemorts tilhængere undslipper troldemandsfængslet, forinden er han hørt mumle "Han er på Hogwarts" i søvne. Men hvem er på Hogwarts ? - og har det noget med den onde Voldemort at gøre? ![]() Omslag af: Per Jørgensen Som tredieårs studerende på troldmandsskolen Hogwarts, kan Harry (med sin værges godkendelse) komme på besøg i den lille troldmandslandsby ikke så langt fra skolen. Men Harrys onkel vil selvfølgelig ikke skrive under og da Harry prøver at overbevise ham, går det så galt at det ender med at Harry stikker af fra familiens hjem. Undervejs synes han at han ser skyggen af en stor hund. Harry bliver fundet af ministeriet for trolddom, han tror at de er vrede på ham, og undrer sig meget da de i stedet indlogerer ham på et hotel, hvor han må love at blive indtil han skal starte på Hogwarts. Harry finder snart ud af at hundeskyggen menes at være et dødsvarsel, men skubber det fra sig. Samtidig er en forbryder, der var en af den onde Voldemorts hjælpere undsluppet troldemandsfængslet. Harry Potter i super stil, med fortælleglæde, fantasi og indfølende personbeskrivelser - en glæde at læse. Harry er blvet et år ældre og det afspejler bogen, som er lidt mørkere i tonen end de to første. Harry er ved at blive teenager og savner især at have en far - det er alddrig let at være en forældreløs 13årig heller ikke for Harry. Af Sofie Fredborg (10.06.2004) Andre bogomtaler af Sofie |
