![]() Scifisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Lad tiden gå : roman af Svend Åge Madsen [1939]. - , 1986, 1987(2) (dansk udgivelsesår) Genrer: Dansk, Mest for voksne, Science Fiction, Tidsrejser Denne bog foregår i: Danmark Tidsforskeren Jeyde beslutter at bruge undervisningsassistenten Johanne i sit forsøg - men hun vil selv bestemme!
![]() Omslag af: Ukendt Jeyde er tidsforsker ved Århus Universitet. En dag han snakker med undervisningsassistenten Johanne, får han pludselig en ide. Han opfinder en metode der kan sætte tiden 23 dage tilbage. Problemet er bare at alt bliver sat disse 23 dage tilbage også hans noter og hans egen hukommelse. Derfor er der ikke nogen måde at vide om eksperimentet er foretaget. Men Jeyde får en ide - han beslutter at konditionere Johanne psykisk, så hun kan huske den foregående periode. Det lykkes over al forventning. Men så beslutter Johanne sig for selv at styre eksperimentet. Science Fiction når det er bedst. Svend Åge Madsen kan fortælle en historie, så man ER der. Det er så spændende at man bliver nødt til at læse videre. Samtidig er historien dybt udfordrende, foruroligende og udforskende. For hvad er tid ? - og hvormeget påvirker vores valg det liv vi får ? Af Sofie Fredborg (13.03.2004) Andre bogomtaler af Sofie |
