Tom Corcorigans liv ødelægges af Gérard d’Ovraison – en mand, der kan se fremtiden – og Tom vier sit liv til at knuse oraklet og siden alt, hvad han står for.

En enarmet mand, der løber væk fra et ganske interessant rumskib. Et citat af Stephen Baxter, der lover, at Meany har "rewired SF. Everything is different now". Det er en ganske god forside, der pryder "Paradox" - den vækkede i al fald nogle forventninger hos denne læser: hård SF, nok krydret med en god del action. Desværre skulle jeg nok have nærlæst bagsideteksten noget nærmere.


Bogen foregår på planeten Nulapeiron, koloniseret fra Jorden engang i den fjerne fortid ved de sagnomspundne Piloters mellemkomst - her lever menneskene i en underjordisk verden, inddelt i lag efter status (eller mangel på samme). Teknologien er ganske godt integreret, både i verdenen og i historien - her er både nanoteknologi, implantater og mere organiske løsninger. Desværre er historien bare ikke... nåja, rigtig science fiction.


Vor helt, Tom, passer en bod på et marked på et af Nulapeirons lavere niveauer. En dag fjernes hans moder af et af de orakler, hvis spådomsevner fastholder et meget hierarkisk samfund, hvor nobiliteten sidder på magten. Snart efter dør Toms fader, og Toms livsmission bliver nu at kæmpe sig op i samfundet for at få hævn over den mand, der ødelagde hans liv (det er selvfølgelig et ganske klassisk plot, men det skaber altså også en noget en-dimensionel person).


Til alt held får han hjælp af en af de sagnomspundne Piloter, som inden sin død forærer ham en info-krystal, der både hjælper ham og får fortalt noget af Nulapeiron og menneskenes forhistorie - i en række (mindre velfungerende) flashbacks.


Problemet med historien er, at den er som taget direkte ud af en fantasy-roman - man kunne sagtens fjerne teknologien og diskussionerne om oraklerne kontra fri vilje og så blot tilføje lidt magi i stedet. Men selv om dette irriterede mig et langt stykke hen i bogen (og jeg har allerede påpeget et par andre mangler), kan jeg dog ikke nægte, at den er velskrevet og medrivende, ganske basalt spændende. Og så er det ret spændende at se, hvordan Tom vil hævne sig på en mand, der kan forudse alt, hvad han vil gøre.


Historien om Nulapeiron fortsættes i ”Context” – en bog, jeg ikke umiddelbart vil storme ud for at få fat i. Men nu, da jeg ved lidt mere om, hvad der gemmer sig bag coveret, kunne jeg nok godt vende tilbage til Meaneys univers en anden gang, når stemningen var den rigtige.