menulogo

Scifisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Vølvens datter af Saga Borg. - , 2001 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Kan læses af unge, Mytologisk Inspireret Fantasy

Denne bog foregår i: Sverige

Første bind i spændende serie om vølvedatteren Siri og hvordan hun må klare kampen mod en falsk vølve langt fra sin egen bygt.


Vølvens datter er første bind om Siri og hvordan hun går fra ung kvinde til voksen kvinde der står foran sin første graviditet.


Siri bor i sin trygge by sammen med familien og vennerne. Da byen bliver angrebet af Bäckakorset og Siri og en række andre kvinder bortført starter et nyt kapitel af Siris liv. Siris er vølvens datter og hun er bange for Bäckakorsets vølve – den smukke og farlige Grina. Grina er samtidig høvdingens kone. Da Vidar vælger Siri som sin andenhustru bliver Siris liv nemmere. Men samtidig kommer hun tættere på Grina, der på mange måder behandler Siri dårligt.


Da Grina tager ud for at møde guderne følger Siri efter. Hun opdager at Grina ikke er en rigtig vølve. Samtidig får hun kontakt med en anden stamme der har magiske kræfter.


Siri tør ikke fortælle om sit møde med den anden stamme, da hun samtidig er fascineret af deres leder. Efterhånden bliver Siri accepteret som Grinas medhjælper og snart laver Siri alt vølvearbejdet. Da Grina en gang for meget har udfordret Siri i stammens påhør, beslutter Siri sig for at sige fra. Det kommer til kamp mellem de to.


Flot og spændende start på serien om Siri. Selv om Vølvens datter er en fantasy er det samtidig en fortælling om en ung kvindes vej til at blive voksen. At acceptere sin skæbne og hendes forsøg på at blive anerkendt som den hun i virkeligheden er.


Af Per Kjær (15.02.2004)

Andre bogomtaler af Per
scifisiden.dk
scifisiden.dk
Tilbage
Om Scifisiden