![]() Scifisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Shamran - den som kommer af Bjarne Reuter. - , 1985, 1986(2), 1993(3), 1995(4) (dansk udgivelsesår) Genrer: Dansk, Fantasy, Kan læses af børn, Kan læses af unge, Klassikere, Troldmænd og Hekse Denne bog foregår i: Danmark Mørkets kræfter ønsker en dreng til at fører ondskabens videre i Tronn. Denne dreng skal komme fra den anden side af broen. På den anden siden af broen ligger Danmark. ![]() Omslag af: Kjeld Brandt med tegning af Erik Hjorth Nielsen Bjarne Reuter starter i bedste C.S. Lewis stil med en ganske almindelig verden. Vi er i Danmark og en 11 årig dreng ligger for døden. Hans forældre ønsker at skabe det bedste for ham, men ingen af dem er i tvivl om hvorhen det hele bærer. Shamran er klassisk fantasy og dansk fantasy når det er bedst. For Reuter har J.R.R. Tolkien og Astrid Lindgrens fortælling om Brødrene Løvehjerte ikke bare været godnat læsning, men også til god og underholdende inspiration til et værk som bestemt er Reuters eget. Filip hentes at tre dværge der samtidig er gøglere i Tronn. Tronn er hjembyen for rigets onde hersker, der ønsker at erobre Filips krop. Sammen med dværgene drager Filip gennem yderbyerne og pileskovene for at komme til Tronn. Undervejs støder de på flere levende og spændende fortalte figurer. Vandringsmanden, der mest sætter minder i gang om manden med leen og et par rigtig grimme hekse på Tinbjerget. Efterhånden som historien skrider frem går det op for Filip at han er Shamran – den som kommer. Men hvordan skal en 11 årig dreng kunne redde hele Tronn? Sædvanligvis er nogle af de mest spændende væsener de onde. Denne roman er ikke undtagelsen. Den onde hersker over Tronn bliver beskrevet uhyggelig, ondt, mystik og frygtindgydende. Hans håndlangere er tæt på at være lige så slemme. Shamran er bestemt ikke en godnat historie for de mindste men er bestemt en stor læseoplevelse. Af Per Kjær (15.02.2004) Denne bog er også omtalt af: Zenia Andre bogomtaler af Per |
