14 historier, der spænder fra en overraskende western over samtidig krimi til sorte fremtidsvisioner.

Til tider kan det være en noget skuffende oplevelse at genfinde forfattere, som man var vild med for år tilbage. For mit vedkommende skal jeg nok 7-8 år tilbage, hvor jeg kastede mig over alt det Matheson, jeg kunne finde.


Gensynet viste sig nu at være et glædeligt et. For ”Shock waves” er netop fyldt med den sorte humor, jeg huskede som Mathesons varemærke. Okay, jeg ser med lidt klarere øjne nu, at det ikke er litterære mesterværker, det drejer sig om, men håndværket er konsekvent i orden, og man kan næsten fornemme, hvordan Matheson har moret sig med at skrive.


Samlingen lægger ud med den lidt svage ”A visit to Santa Claus”, men følger så op med den ubehagelige lille ”Finger prints”, som man især vil huske, hvis man ser mange døve mennesker til hverdag. Dernæst står den på ”Deus ex machina” – en historie, der stadig stod klar i min erindring, efter jeg har læst den som dreng, og som foregriber bl.a. ”The Matrix” (endda også de religiøse undertoner – men på en god måde).


”The Thing” er en charmerende lille SF-historie, mens ”The Conqueror” er en western, hvis slutning rent faktisk overraskede mig. Dernæst kommer den bitre ”A drink of Water”, hvis pointe synes at være, at folk er idioter, mens ”Dying room only” er en lidt kedelig gyser – hvilket der rodes bod på med ”Advance Notice”, som humoristisk angriber fiktionens forhold til virkeligheden.


”Wet Straw” og ”Therese” er begge små, hurtige gysere, hvor ”Therese” er kortest, og ”Wet Straw” med sine overraskelser den bedste. To meget forskellige historier om hjemsøgelse. ”Day of Reckoning” fortsætter med det psykologiske gys, mens ”Prey” så afgjort ikke har overlevet tidens tand – den har alligevel lagt historie til hele to antologi-film (Trilogy of Terror I+II) – men det er selvfølgelig op til læseren, om man finder aggressive voodoo-dukker interessante.


Henimod slutningen bydes læseren på ”Come Fygures, Come Shadows”, et udsnit af en roman om psykiske kræfter, som Matheson arbejdede på, da ”Shock Waves blev udgivet. Umiddelbart et salgstrick, der irriterede mig, men da de tre kapitler var overstået, havde jeg lyst til at læse mere.


Samlingen rundes af med ”The Finishing Touches”, en lille overraskelses-krimi af den type, man kan se i et afsnit af ”Twilight Zone”.


Alt i alt en charmerende lille samling af historier, kendetegnet ved sort humor og personer ude på det menneskelige overdrev.