menulogo

Scifisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Artemis Fowl - evighedskoden af Eoin Colfer. - , 2003 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Humor/Satire, Kan læses af børn, Kan læses af unge

Denne bog foregår i: England

Artemis er i problemer - for en gangs skyld virker hans planer ikke. Han bliver overlistet og Butler dør. Så Artemis tilkalder feerne, og sammen går de på jagt.


Artemis har ved hjælp af nogle fe-komponenter opfundet en terning som kan klare al kommunikation, sikkerhed og hvad mere man næsten kan tænke sig. Det er en terning som er mange år forud for sin tid, og den kan vise mudderfolk hvor feerne bor.

Han vil rettighederne til IKKE at bruge den til en amerikansk forretningsmand, sådan at han kan nå at tjene mange penge inden Artemis begynder at bruge den. Men Aremis og Butler overlistes så Butler dør. Artemis reagerer dog hurtigt og får tilkaldt Holly. Hun genopliver Butler men der er nogle bivirkninger, så da de skal have terningen tilbage må Butlers søster Juliet træde til.

Artemis lægger en plan og med hjælp fra feerne får de overlistet Jon Spiro.

Feernes pris for at hjælpe er at de skal slette alle minder om feer fra de impliceredes hjerner, men selvfølgelig har Artemis en backupplan.

Midt i al det her, er Artemis’ far vågnet og ønsker at lægge hele sit liv om og det skal resten af familien også. Så Artemis skal lægge forbryderbanen på hylden, men det huer ham ikke.

En lidt mere pjattet bog end de andre i serien, men det er alligevel dejlig underholdning, og så er der jo lagt op til en fortsættelse.



Af Lone Pedersen (06.11.2003)

Andre bogomtaler af Lone
scifisiden.dk
scifisiden.dk
Tilbage
Om Scifisiden