menulogo

Scifisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Requiem af Patrick Leis. - , 2003(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Dansk, Horror, Kan læses af unge, Science Fiction

Denne bog foregår i: Danmark

Splatter-underholdning fra dansk forfatter. Vi er i det mørke Jylland i en fjern fremtid, hvor intet er helt som det giver sig ud for.


Patrick Leis skriver i forordet til sin roman at han er inspireret af Dennis Jürgensens ”Kadavermarch” fra 1991. Leis lader zombierne spille en meget stor rolle i romanen og har man en sart mave i forhold til at læse om lemlæstelser, indvolde og blod er dette ikke sagen.


Hvis ikke kan man blive god underholdt nogle timer. Jeg brugte selv ”strømmens dag” i København til at læse romanen mest jeg ventede på at DSB begyndte at køre igen.


På flere måder en Requiem en uhyggelig roman. I bedste Stephen King stil følges en gruppe mennesker på Ferguson Farm. Farmen ligger i Midtjylland og beboerne består af en række mænd og kvinder, en baby og en række retarderende voksne. Farmen er godt bevogtet af et elektrisk beskyttelseshegn (mur) og fra vagttårne overvåges landet og luften omkring farmen.


I Requiem er zombier ikke kun døde mennesker, men kan også være fugle. Og det er vigtig at farmens vogtere holder øje med luften således at smitten fra zombierne ikke kommer ind på farmen. Et bid fra en zombie er nok til at man selv bliver zombie.


Farmen er selvforsynet med alle fornødenheder. Man kan høre radio og ellers arbejde for det fælles bedste / arbejde for overlevelse.


En dag bryder helvede løs. En kvinde, der er flygtet fra Havdrupgård fortæller at zombiehæren er på vej. Ferguson Farm forsøger forgæves at overtale de andre farme i området til at væbne sig mod krig. Da det mislykkes må de selv tage kampen op. Allerede dagen bliver kvindens historie til virkelighed. Resten af fortællingen går på hvordan og om det lykkes personerne på farmen at overleve angrebet og minder her igen om Stephen Kings måde at opbygge en god historie på.


Om de overlever eller ej skal her være ufortalt. Men Leis har endnu nogle overraskelser i ærmet inden man er nået sidste linje i romanen. Det er dejligt læsning!


Af Per Kjær (11.10.2003)

Denne bog er også omtalt af: Janus

Andre bogomtaler af Per
scifisiden.dk
scifisiden.dk
Tilbage
Om Scifisiden