menulogo

Scifisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Fra tid til anden af Brian Aldiss. - , 1972 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Mest for voksne, Tidsrejser

Denne bog foregår i: England

Fra forhistorisk tid til Buckimham Palace bevæger kunstneren Bush sig på en række svimlende rejser i tiden.


"Fra tid til anden" er en tidsrejse-historie af de mere specielle. Den er fra tresserne, hvor Aldiss var en af forløberne i new wave-science fiction, og rejserne foregår derfor lige så meget i det indre rum, som de foregår i tid.
Hovedpersonen, Bush, er en falleret kunstner, der dog har en evne til at rejse kortere tilbage i tiden, end det ellers er muligt (de fleste formår kun at rejse tilbage til dinosaurernes tid). Bush bliver derfor ansat af skiftende regeringer til at udføre operationer i fortiden, der går fra det rent registrerende til snigmord. Samtidig kastes han frem og tilbage mellem skiftende verdensopfattelser og sit eget forhold til forældrene.
"Fra tid til anden" er ikke hård, videnskabsfikseret SF, men en fascinerende oplevelse, der formår at skabe nogle gode overraskelser - og med en slutning, der sår tvivl om alt.


Af Janus Andersen (29.07.2003)

Andre bogomtaler af Janus
scifisiden.dk
scifisiden.dk
Tilbage
Om Scifisiden