![]() Scifisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Opbrud fra jorden af George Johansson. - , 1980 (dansk udgivelsesår) Genrer: I Rummet, Kan læses af børn Denne bog foregår i: Sverige Drengebog med god science fiction. Man venter i spænding på Len og Amaltheas videre færd i Universet. Kan det opbygge et idealsamfund ? Len Renberg er kaptajn på sit eget transportrumskib Morning Star. Len fragter mest radioaktiv affald mellem planterne i vores solsystem. Da Len bliver kontaktet af Om, der er en magtfuld livsform der kan sende Len og en kvinde til Andromeda-galaksen, slår Len til. Len har penge til at købe udstyr og proviant, men han ønsker også at få en kvinde med. Len spørger den første kvinde han møder. Amalthea siger hurtigt ja, men da hun overvåges af sin arbejdsgiver skal de finde en måde at stikker af på, således at de ikke bliver stoppet af rumpolitiet. Ved list og hurtighed lykkes det dem at stikke af, hvorefter Om sender dem til Andromeda-galaksen. Drenge science-fiction, der hurtigt får fart over feltet. George Johansson kommer samtidig med en kritik af det samtidige (1970’ernes) brug og smid væk-kultur og mangel på omtanke når man udnytter jordens ressourcer. Af Per Kjær (15.06.2003) Andre bogomtaler af Per |