Jeg havde nogle dejlige timer i selskab med Troldmanden fra Jordhavet. En af verdenslitteraturens største fantasy-klassikere.

Det var dejligt at genlæse første bind af historien om Gæt. Heri berettes hvordan Gæt bliver troldmand. Mens Gæt er barn bliver Øen Gont angrebet af en fjende. Gæt får en tåge til at omklamre sin landsby, således at indbyggerne bliver reddet. Herefter sætter Gæt i lære som troldmand hos den lærde Ogion. I løbet af det næste år lære Gæt en række troldmandskunster hos Ogion, men Gæt synes han lærer for lidt, hvorfor han drager videre mod Roke, der har en troldmandsskole.


Gæt er en lærenem elev og snart synes Gæt selv han er en stor troldmand. Da Gæt endnu engang bliver hånet af Jasper, beslutter Gæt at vide ham hvad han er i stand til. Gæt klarer opgaven mere end godt. Han slipper en skygge løs og ligger selv i flere uger bevidstløs efter hændelsen. Gæts tid på Roke er dermed talte. Gæt har kun en enkelt ven tilbage på skolen, mens alle andre gerne undgår ham. Efter et år får Gæt et arbejde i sydhavet og sendes derned. I sydhavet frygter Gæt dog fortsat at møde skyggen og først da Gæt indser at han bliver nødt til at tage skæbnen i egen hånd kan hans problem blive løst.


At finde skyggen er dog ikke let. I lang tid rejser Gæt fra sydhavet mod nordhavet, hvor det endelig kommer til et opgør mellem Gæt og skyggen.


Troldmanden fra Jordhavet er ubetinget en af de bedste bøger jeg har læst. Bøgerne om Gæt kan læses på flere planer. Som en spændende historien om kampen mellem det gode og det onde. Men også som en rejse ind i psyken, hvor man ikke kan løse nogle problemer ved at flygte fra dem.