Rumskibet jesabel nødlander på en ukendt planet. Her bliver de næsten skræmmende godt modtaget af de livlige decentianere. Decentianerne er efterkommere af de få overlevende i en frygtelig katastrofe

Efter at være blevet forstyrret midt i den delikate proces, har David fejlprogrammeret courieren Jesabels navigeringsspring i rummet. Besætningen ved nu ikke hvor i universet de befinder sig, men heldigvis er den planet de nødlander på som et jordisk paradis, med brede sandstrande, blåt hav og smukt solskin. De bliver straks kontaktet af den lokale menneskelige befolkning som kalder sig decentianere. Decentianerne har aldrig mødt nogen fra andre planeter, men de ved godt at de selv stammer ude fra rummet. I følge deres mytologi har deres forfædre bosat sig på decentia, efter en frygtelig katastrofe, men de ved ikke hvor de kommer fra og hvad det var for en katastrofe. De er derfor utroligt optaget af Jesabel og dens besætning. Decentia er et meget decentralt lille demokrati, hvor alle ved alt om alle og derfor alle tager sig af hinanden. Selvom det vil være en enorm belastning for hele kolonien vælger de at gøre alt for at genopbygge Jesabel, så besætningen kan vende tilbage til deres verden. Men Decentia er meget anderledes end den verden Jesabels besætning kommer fra, og det er ikke helt let for Karl van Stettner og hans besætning at klare omstillingen.

Hvor Heiselberg i "Luderen fra Gomorra" var en dystopi er Decentia i "Nord for tiden" en utopi, her kan man finde det bedste og mest velfungerende fra den skandinaviske måde at gøre tingene på, lagt sammen med det en sydlandsk åbenhed, varme og omsorg for andre mennesker. Decentia er et stort dejligt kollektiv fyldt med kunstnere, samfundsdebatører og mennesker opvokset med troen på sig selv og ders eget værd.
Alligvel bliver bogen ikke for rosenrød, for det er netop i konflikten mellem Jesabels besætning (som man hvis man har læst étteren allerede kender og holder af - og ellers hurtigt kommer til at holde af) og de skønne decentianere at bogen opstår - og som ved al god drama er det når man holder med begge parter at de store oplevelser kommer. Udover den fantastiske miljøbeskrivelse er det nemlig virkelig i personskildringen at Inge Eriksen kan trække mange læsere. Personligt gik jeg f.eks. og så verden fra Chee’s øjne i flere uger efter første gang jeg læste serien (og jeg vil ikke engang sige at hun er min yndlingsperson :-).