På en kunstig ø mødes verdens førende videnskabsmænd for at færdiggøre verdensformlen - men nogen er begyndt at slå dem ihjel en for en.

Andrew Worth er multimedie-videnskabsjournalist – med andre ord: hardware indopereret i ham tillader ham at optage de hændelser og interviews, han overværer, og senere redigerer og manipulerer han optagelserne til et sammenhængende hele. Efter at have arbejdet på et program om – som han kalder det - <i>frankenscience</i> får han tilbudt mulighed for at filme et ganske prestigefyldt indlæg om den nye sygdom, <i>distress</i>, der langsomt er begyndt at brede sig.


Prestigefyldt – men også udenfor Worths formåen i kølvandet på en opslidende opgave. I stedet manøvrerer han sig i position til at overtage en af sine kollegers opgaver, og han drager af sted til den kunstige ø Stateless, skabt af anarkister og baseret på patenttyveri. Der skal han følge det unge stjerneskud på videnskabens himmel Violet Mosala, som skal deltage i en konference om selve verdensformlen, den formel som sammenfatter selve grundlaget for virkeligheden, <i>the theory of everything</i>. Men snart viser det sig, at der foregår andet og mere bag kulisserne end blot professionel konkurrence.


På trods af – eller måske snarere på grund af – store videnskabelige fremskridt er Jorden overrendt af uvidenheds-kulter. Sammenslutninger af mennesker, som mener, at for megen viden ikke er af det gode, og at der bør sættes en bremser for videnskabelige fremskrift – selvsagt strømmer de til Stateless og den epokegørende konference. Og blandt dem er en gruppe, hvis egen teori om verdensformlen skaber en ubehagelig tråd mellem konferencen og universets skabelse… eller undergang.


Snart kæmper Worth mod adskillige sammensværgelser i forsøget på at redde både sig eget og Mosalas liv. Og imens accelererer udbredelsen af den mystiske sygdom <i>distress</i>, frem imod det skæbnesvangre tidspunkt, hvor det sidste punktum i formlen sættes.


Egan forstår at skrive hård SF, der fænger, allerede fra første sætning: <i>All right. He’s dead. Go ahead and talk to him.</i> Og i ”Distress” får han love til at lege med ideer og personer, så det til tider kan være svært at følge med – han kommer omkring kønsroller (ved at indføre flere køn) og deres indflydelse på sproget, folks frygt for viden (som om den erstatter muligheden for at forstå), politik, ja selve virkelighedens grundlag og sammenhæng. Alt sammen let og flydende – Worths profession lader ham endda slippe af sted med nogle længere infodumps, hvor folk kan holde enetaler om deres valgte emne.


Men først og fremmest forstår han at gøre videnskaben spændende, en integreret del af handlingen, hvilket er selve grundlaget for science fiction. Men vellykket baggrund er én ting, interessant handling en helt anden, men også her lykkes det for Egan. ”Distress” starter langsomt, men snart kastes Worth frem og tilbage mellem konkurrerende ideologier og teorier, hele situationen tilspidset af en invasion. Det er muligvis ikke en bog, man læser på en aften, men den er helt klart indsatsen værd.