Selv i det perfekte samfund er der utilfredse mennesker - men de vil måske blive afskaffet, når man finder ud af, hvad meningen med livet er.

“Beyond this Horizon” er desværre ikke nogen god bog. Men jeg tror dog endnu ikke, at jeg har læst en Heinlein-roman, der ikke var interessant på en eller anden måde. Og det er heller ikke tilfældet her.


Vi befinder os i en ganske utopisk fremtid, som har udviklet sig til en mellemting mellem Victoria-tidens England og det vilde Vesten. Samfundet er bundet sammen af strenge regler og normer, der regulerer folks indbyrdes relationer – og normer er der brug for, for enhver ”rigtig” gentleman bærer våben og er klar til at dø for sine principper i duel. En af disse er Hamilton Felix.


Men selv i denne verden er der folk, som er utilfredse. Felix selv kommer i kontakt med en gruppe, da han udtrykker sin manglende tiltro, ikke blot til systemet men til hele tilværelsen. Men hvor Felix’ krise er eksistentialistisk, ønsker denne gruppe at vælte systemet og anbringe et nyt i dets sted, med sammensværgelsens konspiratorer i toppen af konstruktionen, naturligvis. Felix stiller ikke op for bollemælk, og da han ikke er enig i deres mål, ser han en adspredelse i at splitte hele oprøret ad. Det kommer dog ikke til at gå så let som forventet, men undervejs opdager Felix, at i denne verden, hvor de darwinistiske principper støttes af genetisk manipulation for at skabe en bedre race, er lige præcis hans gener meget efterspurgte.


Eneste problem er bare, at Felix ikke ser nogen mening med tilværelsen. Og derfor heller ikke i at formere sig.


Og herfra drejer historien af sporet og bliver hovedsageligt en lang række semi-filosofiske diskussioner omkring livets mening – og så forsøget på via videnskaben at finde frem til den. Dertil sættes et par kærlighedshistorier, som kun Heinlein ville kunne skrive dem. Der mangler totalt en rød tråd i historien – det er dog noget, som Heinlein tidligere er sluppet af sted med, men lige her fungerer det ikke særligt godt. Men hans evner lader sig dog ikke fornægte, for bogen er ganske fascinerende trods dens tydelige mangler. Hvor kan man ellers uden at blinke læse en diskussion om, hvor mennesket ville have været bedre udrustet som æglægger?


”Beyond this Horizon” er dog ikke stedet at starte sit bekendtskab med Heinlein, for han har skrevet mange andre bøger, der er betydeligt bedre. Men har man først tygget sig igennem resten af forfatterskabet, vil man nok ikke lade sig stoppe af et par småmangler ved netop denne roman.