Han vil blot have fred, da han kommer til fredelige lille Gillsby - men der er væsener i natten, som ikke deler hans ønsker.

Det er forår, da den unge tegneserietegner ankommer til den lille by Gillsby. Han har lånt et sommerhus for at kunne arbejde koncentreret med sit nyeste værk og ser frem til nogle måneder, hvor det eneste, der kan forstyrre ham, er myggene. Men de er ikke de eneste blodsugere i området, må han snart sande.


Snart møder han den underskønne Cecilie, et tilfældigt møde i byen, som tryllebinder ham. Han kan ikke glemme hende, og snart traver han byen tynd om natten, kun fulgt af en lille flok flagermus og en nysgerrig ugle, i jagten på hende. Han møder hende naturligvis snart igen – og kommer også til at fortryde det, for der skjuler sig grumme ting i det danske ferieland. Cecilie er ikke det eneste, som udnytter de lune nætter, og snart er Gillsby ikke længere kun kendt for en uhørt høj spædbørnsdødelighed.


”Blodets nætter” starter som en mellemting mellem en amerikansk horrorfilm og en Stephen King-roman – historien benytter sig i høj grad af amerikanske klicheer, som jeg personligt finder fejlanbragte i et dansk landskab, og så går Langstrup endda så langt, at han overtager Kings irriterende vane med at lade hovedpersonen være forfatter (og tegner af tegneserier, hvilket Langstrup selv har begået tidligere). Desværre tager han sig ikke den tid og omtanke i fortællingen, som ville være nødvendig, hvis han skulle op på siden af King – i det hele taget virker det, som om han mere finder sine ben senere i historien, da den drejer over i Anne Rice-territorium med farlige, romantiske vampyrer og generelt lidt mere action på drengen. Her flyder det hele lidt lettere, og der bliver plads til nogle gode ideer og drejninger af historien.


Det er kun Langstrups anden roman, der er tale om her – senere har han høstet gode anmeldelser for især sine krimier. Her er han dog desværre endnu ikke helt stærk i faget, synes jeg – hans senere værker, bl.a. ”Fluernes hvisken”, viser, så vidt jeg husker, en vis modnen i forfatterskabet. Her er der desværre ikke tale om en på nogen måder stor roman – men ikke desto mindre kan man sagtens lade sig underholde et par aftener i træk, sikkert endnu mere hvis man befinder sig i et mørkelagt sommerhus og ikke er helt sikker på, hvad der vandrer rundt i haven.