Tvillingerne Jack og Joe Sawyer, pacifisten og bombepiloten, finder hver deres vej gennem historien og anden verdenskrig.

Priest seneste roman starter i 1999, med historikeren Stuart Gratton – han er netop blevet færdig med en bog om anden verdenskrig og leder nu efter et nyt emne. Snart falder han over gåden om JL Sawyer, angiveligt både bombepilot og militærnægter under krigen. For læseren bliver denne gåde krydret med, at den krig, som Gratton lever af at skrive om, tydeligvis ikke har haft samme slutning som den, vi kender til.


Priest har naturligvis kastet sig ud i den undergenre, der kaldes alternativ historie og kendetegnes ved ændringen af visse historiske kendsgerninger og beskrivelsen af denne ændring på historiens gang. Men som man ved, hvis man har læst nogle af hans bøger, er der ikke tale om en standard-konstruktion – med udgangspunkt i et klassisk scenarie (at tyskerne ikke tabte krigen) væver han op til flere alternative historier, flygtige verdener skabt af små og store handlinger.


Som udgangspunkt for dette puslespil står JL Sawyer – og det er et puslespil, der er tale om, for Priest manipulerer mesterligt, hvordan brikkerne én for én falder på plads og konstant ændrer det billede, der er ved at fremstå. JL er i virkeligheden to mænd: de enæggede tvillinger Jack og Joe, vokset op sammen og med et særligt bånd, som snart bliver udsat for det første af mange brud, både i deres liv og i verdenshistorien.


Jack og Joe er roere for England ved de Olympiske Lege i Berlin i 1936 – to ting sker, som vil præge resten af deres liv: et kortvarigt møde med Rudolph Hess og udrejsen fra Tyskland med jødinden Birgit skjult bag i bilen. Ud fra dette skyder historien i mange retninger. Umiddelbart starter den som et stykke letforståelig historisk fiktion (vanvittig velskrevet og medrivende), men Priests forkærlighed for at så forvirring i læserens sind fornægter sig ikke, og snart genfortælles scener og bihistorier, der leder ad en helt anden sti end den, historien oprindelig fulgte. Jack og Joe oplever hver deres version af verdenskrigen, det ene øjeblik usammenhængende og det andet bundet vemodigt sammen. Det er en sær måde, fortællingen udspiller sig på, men for den vedholdende læser er det en stor oplevelse.


Jeg har hidtil kun læst nogle af Priest ældre bøger, som har været dybt forankret i den Nye Bølge med dens eksperimenter og udvidelse af SFs område – ”The Separation” er en bog, der er langt lettere at gå til og i det hele taget et værk af en forfatter, der er på toppen. Han undgår fornemt alle alternativ histories klicheer – de store dramatiske begivenheder – og fokuserer i stedet på almindelige mennesker og deres plads i historiens forløb/skabelse. Dertil kommer en eminent beskrivelse af krigen, især bombningerne af både tyske og allierede byer – set både fra bombepiloten og pacifistens vinkel. Men først og fremmest er det lykkedes Priest at begå en bog, der fremstår både som helstøbt fortælling og frustrerende tvetydig. Man kan beklage, at han åbenbart er en ret langsom forfatter, samtidig med at man må frydes over, hvad hans tydeligvis gennemførte research har ført til.