Christopher Priest byder på 5 eminente noveller, sære og spændende og krævende, men også givende for den koncentrerede læser.

Denne novellesamling byder på fem historier, alle prægede af ”den nye bølge”, men uden undtagelse fascinerende og/eller spændende. Titelnovellen har endda den ekstra historie, at den oprindelig blev skrevet til en af SF-genrens mest kendte (og ikke-eksisterende) antologier, <a href="forfatter.asp?nr=115">Harlan Ellisons</a> ”Last Dangerous Visions”, som skulle have været det afgørende brud med alle genrens tabuer og uskrevne regler – antologien udkom desværre aldrig, men det er en helt anden og anderledes betændt historie, som heldigvis ikke har forhindret novellens udgivelse.


I sit emnevalg er den dog ikke særligt grænseoverskridende – men rent teknisk er den ekstremt veludført (noget, der har kendetegnet de af Priests værker, som jeg har stiftet bekendtskab med). Den starter i London under krigen og følger den unge Thomas James Lloyd, der driver rundt i byen under et luftangreb – han er tydelig anderledes fra alle andre, og ikke kun fordi han kan se de letforgængelige tableauer, som de mystiske <i>freezers</i> skaber rundt omkring i den krigshærgede hovedstad. Snart klippes der tilbage til 1881, hvor selv samme Thomas oplever sit livs romance, og i en række øjebliksprægede scener får vi sammenhængen mellem de to historier, der umiddelbart har en verden og en evighed til forskel.


”Whores” beskæftiger sig med den noget mere fysiske side af kærligheden – og så er den en af de titler, som Priest har skrevet, der bindes sammen af lokaliteten <i>the Dream Archipelago</i>, et ikke nærmere forklaret sted. Hertil drager hovedpersonen, ført af mindet om en prostitueret, som han ikke kan slippe. Han er soldat og stadig påvirket af gas fra krigen og lider af synæstesi, sammenblanding af sanseindtryk, så han lugter farver, smager lyde, hører maden bande og så videre. Udover at være en god blanding af horror og <a href="forfatter.asp?nr=21">Philip K. Dick</a>-agtig SF, så er ”Whores” også et vidunderligt eksempel på, hvordan SF kan gøre et litterært virkemiddel bogstaveligt.


”Palely Loitering” er en pudsig blanding af victoriansk idyl og science fiction, anbragt i en tid efter den ”videnskabelige tidsalder”, hvor teknologi, der kan bringe én frem eller tilbage i tiden, er blevet til et yndet udflugtsmål for familier. Igen (åbenbart et yndet motiv for Priest) bindes hovedpersonens skæbne sammen med en person, som det umiddelbart er umuligt for ham at komme i nærheden af – og selv om plottet umiddelbart er gennemskueligt, så kan man stole på, at forfatteren fører historien til sin konklusion med stor virtuositet.


”The Negation” har også en forbindelse til <i>the Dream Archipelago</i>, om end stedet kun optræder i en bog skrevet af forfatteren Moylita Kaine. Da hun under en fremtidig krig bliver sendt af regimet til en afsidesliggende landsby, beboet af de soldater, som skal bevogte muren mellem de to nationer, bliver det til et møde med hendes ”største fan” – det er soldaten Dik, som pludselig må se verden vokse for sine øjne ved mødet med Kaine. Det er en charmerende novelle med en bitter, bitter slutning.


Samlingen afsluttes med den noget sære ”The Watched”, også en <i>Dream Archipelago</i>-historie. Den foregår på selve øriget, som er neutralt under den krig, der har fungeret som baggrund i tidligere noveller, og på grund af hvilken Qataari-folket er blevet forflyttet til området. Antropologer strømmer til for at studere dem, men de modsætter sig enhver observation – og måske ikke, for hovedpersonen Ordier har fundet en måde at betragte dem på (hvis der da kun bliver kigget den ene vej). ”The Watched” er ikke letforståelig, men fascinerende, og jeg havde haft lettere ved at se <i>den</i> inkluderet i ”Last Dangerous Visions”.


Som helhed er ”An Infinite Summer” et helstøbt værk, men den er dog ikke for yndere af hård SF – Priest skriver tydeligvis i en eksperimenterende nybølge-tradition, og selv om der næsten ingen teknologi eller ekstrapolation er i disse noveller, så formår han at skabe overbevisende, fremmede landskaber med små midler.