I efterdønningerne af en krig mellem Jorden og dens kolonier forsøger historikeren Freedo Graves at finde sandheden bag oprørets forsvundne leder: er han død, eller fortsætter krigen?

Professor-Doktor Freedo Graves befinder sig i Paris – på Saturn. I efterdønningerne efter en mislykket uafhængighedskrig mellem Jordens kolonierne på andre kloder i solsystemet og moderplanet bevæger han sig rundt blandt de besejrede og forsøger at sætte ansigt og personlighed på frihedskampens karismatiske leder, Marisa Bassi. Der huserer mange historier om Bassi, men man har hverken fundet hans lig eller bevis på, at han stadig lever.


Graves er historiker (og selv om historien rummer noget god ”hård SF”-prosa, så er det historieskrivningen, der er dens omdrejningspunkt), og han ønsker én gang for alle at underbygge sine teorier om ”den store mands” indflydelse på historiens gang. Det håber han at gøre ved hjælp af Bassi, mens hans ekskursioner ud i den ødelagte by bringer ham på ingen måde nærmere målet. Og tingene bliver kun endnu mere besværlige, da den underskønne Demi Lacombe dukker op på scenen. Hun efterstræbes af den ekstremt jaloux politichef Veeder, tidligere ansvarlig for afhøringer (=tortur) og beder om Graves’ hjælp til at slippe uset ind i byen.


Graves er ganske bevidst om sin egen dumhed og Demis kvindelige charme, da hans indvilliger og begynder en farlig leg med skæbnen.


”Making history” er en kortroman/novellette, her (Gollancz, 2002) udgivet sammen med Stephen Baxters ”<a href="bogomtale.asp?nr=163">Reality Dust</a>”. Og længden er noget nær den eneste skuffelse i historien, for man kunne måske godt have brugt lidt mere handling, før slutningen pludselig springer én i møde (og forresten en charmerende, åben slutning, der giver læseren fornemmelsen af, at dette blot er starten, at McAuley har mere på bedding engang i fremtiden). Men på trods af den begrænsede plads er der masser af indhold; især var jeg ret vild med hovedpersonen, der fremstår som en arrogant og lettere naiv forsker-aristokrat i, hvad man kan kalde et kapitalistisk monarki. Man aner en vis samtidskritik i hans monologer om, hvordan den overståede krig mellem den pengestærke Jord og dens kolonier vil betyde enden på al krig – og hvordan Saturnboerne vil leve videre under <i>the Three Powers’</i> gavmilde åsyn. Og beskrivelsen af invasionsstyrkerne højteknologiske angreb gør nok diverse paralleller tydeligere.


Alt i alt er der tale om en brilliant lille fortælling, der efterlader mange spørgsmål hos læseren. Var Bassi f.eks. en ”stor mand” eller en fremtidens Hitler, der blot fejlede tidligere i forløbet?