![]() Scifisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Ok, here's the story af Michael Lee Burgess. - Paraphonic Press, 2001 Genrer: Humor/Satire, Science Fiction 31 overraskende små historier fortalt for fuld kraft og med tungen lige i munden. "Du får måske brug for en kiropraktor, når du er færdig." “Ok…” er noget så besynderligt som 31 noveller fordelt over 69 sider, skrevet af en amerikansk stand up-komiker, spoken word-performer og andet, der er bosat i Danmark og udgiver sine egne bøger på engelsk. Som sidetallet viser, er der tale om en kort bog, måske en times læsning, og forfatterens baggrund skinner da også igennem. Historierne her hektiske og bærer tydeligt præg af at være <i>fortalte</i> - man kan næsten høre stemmen i baggrunden. Og så er der naturligvis humoren, masser af små jokes og hurtige pointer. Kun nogle af novellerne her er at regne for SF – andre spreder sig i et spektrum fra korte vittigheder over (pointeløse?) stemningsbilleder til Borges light. Men alle trækker de på en eller anden måde på smilebåndet. Jeg vil ikke gå i gang med et referat af hver enkelt, da det næsten vil ødelægge fornøjelsen – få i stedet hellere fat i bogen og læs den en mørk vinteraften. Det kan godt betale sig. De få SF-historier, der er i samlingen, fungerer som regel ved at bruge et klassisk SF-udgangspunkt og så spinde en lille, bidsk ende over det. Men der er en nerve igennem hele samlingen, der gør alle fortællingerne værd at stifte bekendtskab med. Forfatterens egen forlag er desværre ikke længere at finde på nettet, da jeg ellers gerne så flere historier fra hans hånd. Hans anden produktion ser nemlig ud til kun at bestå af digte. Af Janus Andersen (27.10.2004) Andre bogomtaler af Janus |
