Neutzsky-Wulff leverer horror, humor, SF og prædikener fra A til Å i en samling til både børn og voksne.

”Skrækkens ABC” indeholder, som titlen lægger op til, en historie for hvert af alfabetets bogstaver, 29 stykker fra A til Å. Det er en ganske sjov ide, men ikke helt vellykket.


For det første svinger fortælletonen lidt for meget – allerede i den første fortælling, ”Alene med bedste”, starter det egentlig meget godt med et godt og genkendeligt gys med den besynderlige bedstemor; desværre degenererer det snart til en hygge-slutning, der i mit tilfælde gjorde mig noget tilbageholdende over for resten af samlingen. Og desværre går det på samme måde med en del af novellerne – humor er selvfølgelig ofte en del af horror, og det er også okay, men direkte prædikende historier fungerer overhovedet ikke.


Og prædiken er en stor del af problemet med bogen – det er et tydeligt symptom på, at forfatteren ikke respekterer sin læser, i dette tilfælde de børn, som bogen er henvendt til. Her virker ENW ofte som familiens småfulde onkel, der fortæller historier til de små, mens han blinker overdrevent til de voksne, for vi ved jo godt, hvad vi <i>egentlig</i> snakker om her, ikke sandt? Det bliver ærligt talt lidt trættende i længden, også fordi han normalt gør det så meget bedre i de bøger, hvor han ikke forsøger at tage højde for læseren (at ENW har en tendens til at prædike i hele sit forfatterskab er nok ikke nogen hemmelighed, men det plejer ikke at gå mig på som i dette tilfælde).


Al galden overstået skal det dog også siges, at ”Skrækkens ABC” har sine pletskud – for mit vedkommende er det de noveller, hvor ENW leger med mediet på en lidt naiv måde, især ”Jonas i børnehaven”, hvor en af fortællingens personer ganske tager magten fra forfatteren. Det er ikke spor gyseligt, men ganske underholdende. Jeg tvivler dog heller ikke på, at mange yngre læsere vil finde stor glæde i samlingen (jeg læste den selv for en god del år siden og huskede den med betydeligt varmere følelser, end jeg nærer i dag) – man kunne tænke sig den som en introduktion til et ganske interessant forfatterskab, selv om det nok vil være svært at finde et direkte bindeled mellem den og resten af ENWs værker.


Til de ældre læsere med mere udbyggede forbehold vil jeg nok mest anbefale den som en humorsamling, da gyset nok er til at overskue.