Den klassiske historie om en dreng og en pige - og hans kæmpestore rumvæsen. En god blanding af action, diplomati og humor.

”Star Beast” starter ganske uskyldigt: John Thomas Stuart XIs kæledyr, Lummox, stikker af og spiser naboens rosenbuske. Problemet er blot, at John Thomas er barnebarn til John Thomas Stuart VIII, en af Jordens første pioner i det ydre rum, og Lummox er et rumvæsen, som tipoldefaderen bragte med til jorden. Og nu, tre generationer senere, er Lummox på størrelse med en elefant.


Folk reagerer, som folk nu engang gør, når en kæmpemæssigt, altædende, mangebenet rumvæsen løber fri i byen: med skrigen og våben. Og da det hele er overstået, bliver det besluttet, at Lummox, som ikke har ladet sig mærke med anslagene på dens liv, skal slås ned. Og i naturligvis forlængelse heraf stikker John Stuart naturligvis af sammen med Lummox.


Heinlein er kendt for i sine bøger at indskrive yderst kompetente mænd eller kvinde, og den første møder man tidligt i Betty Sorenson – en ung dame, der tydeligvis nærer følelser for John Stuart, nægter at tage nej for et svar og i det store hele render om hjørner med alt og alle. Snart introduceres også hendes mandlige modstykke: Mr. Kiku, ansvarlig for ekstra-spatielle affærer, som sættes i et ubehageligt dilemma, da hidtil ukendte væsener fra planeten Hroshii dukker op i kredsløb og kræver at få deres tabte ”søster” udleveret – under trusler om vold.


Det drejer sig naturligvis om Lummox, og nu tager underholdningen fart (for ”Star Beast” er en ganske underholdende bog). John Stuart og Betty kæmper for at beskytte Lummox, mens Mr. Kiku kæmper en diplomatisk kamp for at redde Jorden fra udslettelse. Og mens det hele bliver skrevet med typisk afmålthed, er der en unægtelig og velkommen understrømning af satire.


”Star Beast” er dog ikke en af Heinleins bedste bøger – dertil mangler den visioner og entusiasme – men den er sjov og spændende. Og for de, som før har løbet panden mod Heinleins holdninger (der plejer at komme tydeligt til udtryk), kan det siges, at de her er behageligt underspillede.