menulogo

Scifisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Lyon's Pride af Anne McCaffrey. - , 1994

Genrer: I Rummet, Kan læses af unge, Marsmænd og andre Aliens, Mest for voksne, Parapsykologiske evner, Rum action

Denne bog foregår i: USA

Mrdinierne og menneskene har dannet et forbund for at beskytte sig mod det frygtindgydende insektagtige Hive-folk. Nu har de pludselig muligheden for at udslette en del af Hive-folket, men skal de ?


bogomslag
Lyons pride er bind 4 i serien om "The talents". Den følger umiddelbart efter bd. 3 (Damias children) og handler også om Damia og Afras børn. Laria er nu blevet T1 på Mrdiniernes hjemplanet og Thian er en helt efter at have overlevet farene ved at efterfølge det kæmpemæssige Hive-rumskib. Deres yngre bror Rojer er nu ved at nå de 16 år og vældig stolt af sine ældre søskende. Rojer har et lige så stærkt talent som sine store søskende, men er mere interesseret i maskiner og den slags ting end i at tjene FT&T som resten af familien. Da menneskenes og mrdiniernes fælles flåde prøver at følge diverse spor efter Hive-kulturen og derfor desperat mangler talenter der kan sende gods og personel over de enorme afstande, bliver Rojer, trods sin unge alder udstationeret på en rum-flåde som holder øje med en beboet Hive-verden. Så kan han og hans Mrdinier nemlig også undervise mandskabet i at tale mrdini, og det er der vældig meget brug for i den fælles flåde.
Men holdningen i unionen mellem mennsker og mrdinier er splittet mellem mrdiniernes ærefølelse og et samfund med en stor krigstradition og menneskenes mere forsigtige holdning. Noget Rojer ikke tænker over kan få indflydelse på hans liv.

Som de andre bøger i serien er det en stærk og meget vellykket og velfortalt historie. Rojer er en af mine yndlings "AM-hovedpersoner", måske fordi han minder en del om Afra, som jeg også altid været ret glad for :-) - Som altid har jeg lyst til at høre hele historien om hver enkelt biperson også - og jeg er (næsten) sikker på at AM kender den, men bare mangler at skrive den ned !



Af Sofie Fredborg (17.04.2003)

Andre bogomtaler af Sofie
scifisiden.dk
scifisiden.dk
Tilbage
Om Scifisiden