![]() Scifisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Damia's Children af Anne McCaffrey. - , 1993 Genrer: I Rummet, Kan læses af unge, Marsmænd og andre Aliens, Mest for voksne, Parapsykologiske evner, Rum action Denne bog foregår i: USA Selvom Laria er opdraget med mrdinier på sin hjemplanet, bliver hendes udvekslingsår på mrdiniernes hjemplanet en både spændende og skræmmende oplevelse. ![]() 3. bog i serien om "the talents", der startede med The Rowan og fortsatte med hendes datter Damia. Det nærmer sig næsten en slægtshistorie for bind 3 handler om Damia og Afras ældste børn. I "Damia" fik Afra og Damia kontakt til Mrdinierne, der ligesom menneskene forsøger at beskytte sig mod det frygtindgydende insektagtige "Hive-folk". Mennesker og Mrdinier har nu dannet et forbund. Men der er mange fordomme og kulturelle forskelligheder imellem de to typer væsner. Som et led i kampen for at forstå hinanden har Afra og Damia ladet alle deres børn opvokse med Mrdini-par (Mrdinier kommer altid i par). Aftalen går på at alle børnene har fået nyudklækkede mrdinipar som de er opvokset med og når børnene når 16 år tager både de og deres mrdinier til Mrdiniernes hovedplanet og bor i et stykke tid. Laria, den ældste datter bliver det første barn som tager til Mrdiniernes verden. Det er et skræmmede forskelligt samfund,og selvom Laria behersker sproget så nogenlunde, bliver det ikke en let opgave hun er på. Egentlig skal hendes to år yngre bror Thian følge efter når han fylder 16, men inden det sker støder unionen på et sporet efter et enormt Hive-rumskib. Det er så langt ude at de er nødt til at have T1 hjælp, derfor bliver Thian sendt ud for at hjælpe dem. Men det er ikke en helt ufarlig opgave. Som i de to første romaner viser AM hele sit talent for at fortælle en god historie. Bøgerne er på over 300 sider hver, og alligevel ønsker man de var mindst dobbelt så lange. Af Sofie Fredborg (17.04.2003) Andre bogomtaler af Sofie |
